Bryan Reichhardt er en prisvindende filmskaber, der er tiltrukket af fascinerende historier om kulturel forbindelse. Pictures from a Hiroshima Schoolyard er hans tredje dokumentarfilm i spillefilmslængde. Reichhardt arbejder for tiden på flere nye projekter med fokus på kultur, fred og forsoning.
Shigeto Shizumi Manale er danser, udøvende kunstner, koreograf, instruktør, forfatter og filmproducer født i Hiroshima og opvokset i Osaka, Japan. Hun har modtaget utallige priser for sine værker, inklusive 2010 Maryland State Montgomery County Executive’s Excellence in the Arts og Humanities Outstanding Artist og Scholar Award og en CableACE Award.
For mig er disse tegninger og kalligrafi af Hiroshima-skolebørn bevis på et mirakel, der åbner døren til et andet niveau af menneskelig venlighed.
Jeg så først disse tegninger sammen med tre hibakusha (overlevende efter atombomben), hr. Yoshio Sato (75 år gammel), Shotaro Kodama (76 år gammel) og Kazuhiro Yoshimura (65 år gammel) fra Hiroshima og Nagasaki. Vi var i All Souls Unitarian Church i Washington, D.C., den 9. august 2006.
Tegningerne var omhyggeligt blevet fjernet fra en fiks papkasse. Selvom de var lettere beskadiget af mug og fugt, gav de stadig, overraskende nok efter 59 år, udtryk for den energi og begejstring, skolebørnene i Hiroshima havde, og som lavede dem for længe siden.
Jeg vidste med det samme, at disse tegninger skulle bevares, for at de kunne holde ikke blot kunstnernes håb og drømme i live, men historien om en tragisk historisk periode vist af disse børn. Det ville være uhyre vigtigt at begynde restaurerings- og konserveringsarbejdet så snart som muligt.
Da jeg fjernede tegningerne fra kassen, så de lige så farverige og levende ud, som hvis børnene lige havde lavet dem! Jeg var forbløffet og kunne ikke finde ord til at udtrykke dette mirakel.
At se på disse tegninger udløste erindringerne hos en af hibakusha’erne, hr. Yoshio Sato. Selvom han i øjeblikket bor i Tokyo, talte han om sine barndomserindringer og Hiroshima, som om han var tilbage i byen.
Så opstod der spørgsmål. Selvom disse frembringelser var dateret 1947, kunne vi ikke andet end spekulere over, om Hiroshima nød kirsebærblomsterne på det tidspunkt, der var afbildet. Var byen så smuk? Var forlystelsesparken der stadig?
Fotos af Honkawa grundskole i 1947 viste os katastrofale ruiner, herunder skolevinduer og døre hvor glasset var blæst ud. Men det, eleverne tegnede, var det, deres hjerter så.
En anden hibakusha kunne ikke andet end at blive inspireret af disse børn, da han tavst stirrede på deres tegninger. En anden blev ved med at tage billeder for at bevare deres livlighed.
Det var et inspirerende øjeblik for alle i lokalet den dag, som om en skat for livet var blevet fundet. Især for en japaner som jeg selv er det nemt at relatere til følelserne, disse børn udtrykte, at være inspireret og føle sympati. Men der er en mere universel betydning i disse tegninger, et bestemt perspektiv, der overgår et særligt sted.
Det er vor generations ansvar at bevare historien, der fandtes her, og give den videre til kommende generationer. Ved at restaurere og konservere disse tegninger vil vi også hylde den venlighed i hjertet hos almindelige amerikanere og medlemmer af en kirke i Washington, D.C., i 1947 under denne yderst vanskelige periode i forholdet mellem De Forenede Stater og Japan.
For at gøre flere personer opmærksomme på tegningerne og historien bag dem, såvel som at demonstrere deres relevans for vores samfund og verden i dag, syntes en dokumentarfilm at være det bedste middel.
Filmen giver en førstehåndsberetning om japanske skolebørns tegninger, der overlevede bombningen af Hiroshima og også den medfølelse, dette angreb vakte hos medlemmer af en kirke i Washington, D.C., på det tidspunkt. Heldigvis fandt medlemmer af All Souls Unitarian Church i vinteren 2007 midlerne til at restaurere disse billeder. Da jeg hørte om deres indsatser, følte jeg, de havde skænket venlighed til mine egne børn. Det er en virkelig gribende historie, og tegningerne skabt af disse børn, ofre for en af de mest ødelæggende menneskeskabte katastrofer i historien, taler stadig til os.
Målet med denne pædagogiske bestræbelse med titlen Pictures from a Hiroshima Schoolyard vil være at tillade børn og samfundet i almindelighed at se, hvordan livet overvinder modgang, det være sig fysisk eller emotionelt. Ved at give et indblik i denne tragiske episode i historien vil filmen give børn et nyt perspektiv på deres liv i dag.
Ved at præsentere denne dokumentarfilm Pictures from a Hiroshima Schoolyard for amerikanske og japanske tilskuere håber vi at indpode en fornemmelse af ansvar for at bevare historien, lære af fortidens lektioner, og fremme fred og harmoni i dagens verden.
– Shizumi Shigeto Manale
Grundlæggende for Scientology religionen er en humanitær mission af utrolig rækkevidde, der nu når ud til omkring 200 lande. Inkluderet deri er der programmer for menneskerettigheder, menneskelig anstændighed, læsefærdighed, moral, forebyggelse af stofmisbrug og katastrofehjælp.
Af denne grund tilbyder Scientology Network en platform for uafhængige filmskabere, der støtter op om en vision om at bygge en bedre verden.